Nogle gange mærker vi, at noget i vores liv kalder på opmærksomhed.
Det kan være uro, tristhed eller en følelse af at have mistet kontakten til os selv. Måske gentager bestemte mønstre sig i vores relationer. Måske står vi midt i en forandring eller ved en skillevej, hvor det, der plejede at give mening, ikke længere gør det.
Og nogle gange er det svært at sætte ord på, hvad der egentlig er galt. Vi ved bare, at noget i os længes efter at blive set, forstået eller bevæget.
I terapien skaber vi sammen et rum, hvor du kan være nysgerrig på det, der lever i dig – også det, du endnu ikke helt forstår.
Et sted at være med dine længslers dyb
Jeg studere til psykoterapeut på Vedfelt Instituttet og tilbyder derfor terapeutiske sessioner til studieklienter.
Vedfelt terapi bygger på en forståelse af, at krop, følelser, tanker, relationer og livshistorie hænger sammen. Det betyder, at vi ikke kun er optaget af det, du kan tænke og fortælle om, men også af det, der viser sig gennem kroppens signaler, drømme, indre billeder, følelser og spontane fornemmelser - den mere ubevidste del af os selv.
Så i terapien arbejder vi med dansen mellem de to - vores hverdagsbevidsthed og den ubevidste intelligens. Det ubevidste er ikke kun noget, der skal afdækkes eller forklares. Det rummer viden, kreativitet, ressourcer og nye bevægelsesmuligheder, der nogle gange gør det umulige muligt.
Derfor findes der heller ikke én bestemt vej gennem terapien. Vi tager afsæt i det, du kommer med, og undersøger nænsomt, hvad der træder frem undervejs.
En terapi, der inddrager hele dig
Mange af os har lært at møde livet gennem hovedet. Vi analyserer, forsøger at forstå og leder efter den rigtige løsning. Det kan være en stor styrke – men nogle erfaringer kan ikke tænkes på plads.
Kroppen fortæller ofte sin egen historie.
En spænding. En tilbageholdt vejrtrækning. Et hjerte, der pludselig banker hurtigere. En impuls til at trække sig eller række ud. Når vi giver disse signaler opmærksomhed, kan de være med til at åbne en dybere forståelse af det, vi står i.
Jeg er uddannet åndedrætsterapeut og kan, når det er meningsfuldt, inddrage nænsomme øvelser med vejrtrækningen. Ikke som en teknik, du skal mestre, men som en mulighed for at skabe mere kontakt til kroppen og støtte din evne til at være med det, der opstår.
For mig handler terapi ikke om, at kroppen skal følge hovedet – eller omvendt. Det handler om, at de to måske skal genlære at spille sammen på smukkeste og harmoniske vis.
Når hovedet
ikke kan finde alle svarene
uro, stress eller en oplevelse af at være overbelastet
tilbagevendende mønstre i dit liv eller dine relationer
svære følelser, som kan være vanskelige at forstå eller rumme
en livsforandring, krise eller personlig overgang
tvivl om retning, identitet eller valg
en længsel efter større kontakt til dig selv
drømme eller indre oplevelser, du gerne vil undersøge
nysgerrighed på din egen udvikling
et ønske om en dybere integration efter skelsættende indre rejser
Du kan blandt andet komme med
En session tager 90 minutter og koster 500 kr.
Den første gang vi mødes er uden betaling. Her taler vi om, hvad der bringer dig til terapi, og hvad du håber at få ud af forløbet. Samtidig får vi mulighed for at mærke efter, om der er den rette kontakt og tryghed mellem os.
Sessionerne vil bestå af samtale og et arbejde med det, der viser sig gennem kroppen, vejrtrækningen, drømme, indre billeder eller andre udtryksformer. Det vil altid ske i dialog med dig og med respekt for dine grænser.
Længden af et forløb vil afhænge af, hvad du har brug for. Vi aftaler løbende, hvad der giver mening for dig.
Sådan foregår
en session
Vi lever i en svær og transformerende tid
Jeg oplever, at vi lever i en udfordrende tid, der stiller store fordringer til vores evne til at transformere os selv. Noget indeni os må nogle gange dø for at noget andet kan spire frem. Det gælder i det store og i det små. Det kan være let og det kan være smertefuldt.
Gennem mange år har jeg arbejdet med menneskers og lederes udvikling – og med de mønstre, relationer og indre bevægelser, der former vores måde at være i verden på.
Jeg er Partner i konsulenthuset re:lead, og arbejder i hverdagen både i Danmark og på Grønland. Jeg er desuden uddannet Åndedrætsterapeut og Grof Legacy Facilitator, hvor dybe indre dybe rejser med Breathwork er i fokus.
På tværs af mine faglige spor er jeg optaget af forbindelsen mellem vores indre liv, kroppen og vores relationer. Af det, vi allerede ved med hovedet – og det, som kroppen og det ubevidste forsøger at fortælle os. Af en dybere integration mellem de to, der gør os gladere og mere velfungerende i hverdagen.
Jeg tror ikke på, at vi skal repareres til at blive nogen andre. Jeg tror på, at terapi kan hjælpe os med at komme tættere på det, der er sandt og levende i os, og skabe mere frihed i den måde, vi møder os selv, andre og livet på.
Jeg bor selv på smukke Møn og sessionerne vil foregår i Villa Være, et hus med en dyb og nærende energi.
Her er der ro omkring os og plads til at sænke tempoet. Huset og naturen er ikke terapien i sig selv, men de er med til at danne en tryg og sanselig ramme om vores møde.
Jeg inviterer dig til at række ud, hvis du er nysgerrig på at høre mere
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Skriv til mig på hanne@relead.dk eller send mig en sms på 26800789
Smil
Hanne